Photo: PR
Kellermensch
Lør 6. maj 21:45 | Store Sal – Musikhuset
Det er mere end otte år siden Kellermensch udgav deres debutalbum. Bandet tog anmelderne med storm, og de kulminerede med en optræden på Orange Scene på Roskilde Festival, for derefter nærmest at forsvinde i mørket. Nu, efter en mere end 4-årig kamp mod skriveblokade og pladeselskabsproblemer, er bandet tilbage med albummet ‘Goliath’, og har gjort sig klar til igen at imponere ind- og udland med deres støvede og dystre rockmusik. Til SPOT får bandet selskab af strygerensemblet Who Killed Bambi på scenen.