Umlaut lader sig ikke sådan lige kategorisere. Filmen er indspillet i en lejlighed i Berlin og er blevet til i et samarbejde mellem kunstneren Else Ploug Isaksen, hendes søn Ian Isak og lyddesigner Søren Bech. Filmen kan bedst betegnes som et kunstprojekt og omhandler en kvindes ensomme udforskelse af lydene i hendes lejlighed. Umlaut, der med sin stringente og stiliserede æstetik lægger sig i krydsfeltet mellem video- og lydkunst, er udvalgt på grund af dens originalitet, det kunstneriske islæt samt det fantastiske foleyarbejde, hvorpå filmens narrativ er baseret.

Filmen er en del af de 10 udvalgte film til SPOT Festivals Open Call for Film. Filmen har officiel visning i Remisen på Godsbanen lørdag den 6. Maj fra kl 13.00 – 16.00 under SPOT Festival.

SPOT festival ønsker at invitere sit publikum, folk i filmmiljøet og ikke mindst befolkningen til arrangementet, hvorfor der vil være gratis adgang for alle, uanset om man har armbånd til SPOT.

Se de andre udvalgte film til SPOT Open Call for Film: