Teitur, Ida Wenøe og Morten Varanos Slow Train Soul er de nordiske krydderier i dette samarbejds-projekt med fire argentinske og to spanske navne. Fire dage før koncerten mødes de for første gang – fredag og lørdag præsenteres deres helt nye musik på SPOT – som del af projektet Días Nórdicos
Hvad sker der når man sætter vidt forskellige musikere sammen fra Norden, Argentina og Spanien i tre dage for at skabe helt ny musik? Det resultat kan høres her, hvor Teitur, Morten Varanos Slow Train Soul og Ida Wenøe er de nordiske kræfter, som arbejder sammen med fire argentinske og to spanske acts. Et projekt der fletter geografi og genrer – i Buenos Aires i november var det stærkt underholdende – det bliver det også på SPOT.
Lidt historie: Siden 2010 har ROSA – The Danish Rock Council og SPOT festival samarbejdet med det spanske kulturmagasin Zona de Obras om at præsentere nordisk musik i Spanien. Det er sket i forbindelse med ZdO’s festival, Días Nórdicos, som præsenterer Nordisk kultur over en bred kam, og som siden 2014 har haft en aflægger i Latinamerika – senest i november-december 2016 med bl.a. en vellykket workshop og efterfølgende koncert i Buenos Aires med nordiske og argentinske musikere
Nu videreudvikler vi workshop- og koncert-ideen i forbindelse med SPOT, når fire vidt forskellige argentinske musikere blander musikalske gener med to spanske kolleger, en færing, to danskere og en englænder.
Fire dage før festivalen samles alle musikerne i en workshop for at lave helt ny musik sammen – og det resultat kan så høres henholdvis fredag (på Godsbanen) og lørdag (på Dokk1) under SPOT – lige som de spanske og argentinske musikere får korte solo-slots på Godsbanen lige efter fredagens workshop-premiere.
Teiturs happiness
Giver den slags workshops resultat? Tjoo, lad os tage november 2016 i Buenos Aires: Færøske Teitur sad i et studie sammen med sin argentinske kollega Lucio Mantel, og have en tekst med i bagagen, som gennem et par år ikke havde fundet den rigtige melodi. Men bare efter en halv time sammen Lucio var den hjemme og ”I have found my Happiness” havde fundet sin sød-melankolske indpakning. Bare et eksempel på de Atlantkrydsende samarbejder, som lykkedes og har resulteret i flere fortsættelser og som sluttede af med en flot udendørskoncert foran knap 1000 tilskuere.
Teitur og Lucio er gengangere fra workshoppen i Buenos Aires – det samme gælder de tre andre argentinske musikere: den kvindelige trubadur Mariana Päraway, latin-popsnedkeren Diosque samt den musikalske troldmand og elektroniske tusindkunstner Axel Krygier. Men her sættes de sammen med de to spanske acts: den snurrige sanger La Parody og indie-rockeren Ricardo Vicente. Og med den danske moderne folksanger Ida Wenøe og så Slow Train Soul, hvor den danske electronica-veteran Morten Varano igen er teamet op med den Trinidad-britiske sanger Lady Z.
Ingen kender resultatet – før fredag 5. maj!
Días Nórdicos-koncerterne arrangeres i tæt samarbejde mellem ROSA – The Danish Rock Council, Zona de Obras (ES) og Centro Cultural Recoleta (AR).
Días Nórdicos er en festival, som præsentererer nordisk kunst og kultur – bredt. ROSA samarbejder med festivalen, og har siden starten i 2010 sendt nordisk musik m.v. til Spanien, og siden 2014 til Latinamerika.
2010 – Madrid (ES)
Murder (DK)
Jonathan Johansson (SE)
Kasper (FI)
Moddi (NO)
2011 – Madrid (ES)
Tina Dickow (DK)
Andi Almquist (SE)
Helgi Jónsson (IS)
The Megaphonic Thrift (NO)
Zebra and Snake (FI)
2012 – Madrid (ES)
Turboweekend (DK)
Kúra (IS)
Hanne Kolstø (NO)
Husky Rescue (FI)
Lilla Sällskapet (SE)
* Teitur (FO)
2013 – Madrid / Valencia (ES)
Rangleklods (DK)
Marie Due (NO)
The New Tigers (FI)
Caviare Days (SE)
Sakaris (FO)
Dad Rocks! (IS)
2014 – Madrid (ES)
Lydmor (DK)
Dísa (IS)
Thomas Dybdahl (NO)
Old (SE)
Black Twig (FI)
2014 – Buenos Aires (AR) / Sao Paulo (BR)
Rangleklods (DK)
Thomas Dybdahl (NO)
Zebra and Snake (FI)
2015 – Madrid / Barcelona (ES)
Gooms (DK)
Vita Bergen (SE)
Hisser (FI)
M-Band (IS)
Tomorrow We Move To Hawaii (NO)
* We Like We (DK) – Madrid –
* Copenhagen Fashion Film (DK) – Madrid
2015 – Buenos Aires (AR) / Sao Paulo (BR) / Mexico City (MX) / Santiago (CL)
Lydmor (DK)
Moddi (NO)
Hisser (FI)
Hey Elbow / Alice Boman (SE)
2016 – Madrid / Barcelona (ES)
Nelson Can (DK)
Nils Bech (NO)
Hey Elbow (SE)
The Hearing (FI)
2016 – Buenos Aires (AR) / Sao Paulo (BR) / Lima (PE) / Montevideo (UY)
Liima (DK/FI)
Sandra Kolstad (NO)
Teitur (FO)
Julia Clara (AX)
* Særskilte præsentationer