Det er svært at tro, at der står to så unge filmskabere bag denne musikvideo. Ikke desto mindre er instruktørduoen, der består af Lauge Roland og Magnus Lund, kun 19 og 21 år gamle, men demonstrerer i deres debut These Walls allerede et særdeles kompetent greb på musikvideo-genren og et klart, råt talent, som i samarbejde med SPOT vil have en platform at udfolde sig på.

I These Walls følger vi en midaldrende mand, som forsøger at genskabe gnisten i et kuldsejlet ægteskab ved hjælp af en kærlighedsmaskine. Det er en fortælling om ulykkelig kærlighed og individets kamp mod ukontrollerbare naturkræfter, og i lyset fra flimrende computerskærme, gnister fra svejsemaskinen og blodige kys balancerer videoen konstant mellem det æstetiske og det nærmest makabre.

Filmen er en del af de 10 udvalgte film til SPOT Festivals Open Call for Film. Filmen har officiel visning i Remisen på Godsbanen lørdag den 6. Maj fra kl 13.00 – 16.00 under SPOT Festival.

SPOT festival ønsker at invitere sit publikum, folk i filmmiljøet og ikke mindst befolkningen til arrangementet, hvorfor der vil være gratis adgang for alle, uanset om man har armbånd til SPOT.

Se de andre udvalgte film til SPOT Open Call for Film: