Kombination af musik og billeder fra bl.a Millennium-trilogien og danske tv-serier som Rejseholdet, Ørnen, Krøniken m.v. er indholdet til særkoncert på SPOT.
JACOB GROTH STARTEDE med musikken ligesom de fleste andre, og de grupper han spillede i tilbage i 70’erne havde meget naturligt næsen rettet mod den danske rockscene. Det har flertallet måske ikke bidt mærke i, men når han nu kan give koncert ved f.eks. Cannes Festivalen eller Greek Theatre i Los Angeles, så fortæller det vist alt om, at Groth er nået ret meget videre med sin musik.
Jacob Groth skriver nemlig musik til film og tv-serier, og er internationalt kendt for det, med bl.a. 5 EMMY-statuetter og en ASCAP-pris som bevis: Svendestykket var musikken til Stieg Larssons ”Millennium-trilogi”, som åbnede døren op til Hollywood, hvor film som ”Dead Man Down” (m. Colin Farrell) og ”Skin Trade” (Dolph Lundgren) og tv-serierne ”Midnight Texas”, ”Wall Street” og ”Unforgetable” siden er kommet på CV’et. Og hvis man tænker tilbage mod tv-serier herhjemme som Rejseholdet, Livvagterne, Ørnen, Krøniken og Taxa, så er det såmænd også Groth, der står bag tonerne til dem.
Det er dén musik, man kan opleve – ledsaget af de velkendte og stemningsgivende filmklip og billeder – når Jacob Groth i guitaristens rolle giver special- koncert i Musikhuset sammen med Underholdningsorkestret og The Danish Filmharmonics. I et sær-arrangement torsdag 4. maj på SPOTs åbningsaften.
Kimen lagt i kollektivet
– Livets veje er uransagelige, lyder det fra Jacob Groth, når han skal forklare, hvorfor han slog ind på filmmusik-sporet: – Nogen af dem jeg boede sammen med i kollektiv dengang, røg jo ind på filmskolen – bl.a. en som Rumle Hammerich. Og da han skulle lave sin midtvejsfilm, så spurgte han mig, om jeg ikke kunne tænke mig at lave musik til det? Det prøvede jeg, og så kunne jeg egentlig mærke, at den musik jeg skrev, havde en eller anden form for billedlighed i sig – at det kunne indgå i et dramatisk forløb – så jeg fik faktisk blod på tanden allerede der, fortæller Groth, der startede med musik til ”Vil du se min smukke navle”, ”Charly og Steffen” og Hammerichs ”Otto Er Et Næsehorn” i slut 70’erne/start-80’erne.
– Siden er det primært filmmusik, jeg har skrevet, siger Jacob Groth, som er hjemme i Danmark i denne tid, men som halvdelen af året bor i Los Angeles, hvor han gennem de sidste fem år har haft eget studie, og straks efter SPOT vender tilbage til LA for at lave musik til Niels Arden Oplev-filmen ”Flatliners” (med bl.a Ellen Page og Kiefer Sutherland), som skal indspilles med LA Philharmonics.
Men en ting er at lave musik til danske film og tv-serier – men hvordan kommer man egentlig i nærheden af stor film a la Millennium? Svaret er: opsøgende arbejde – og selvfølgelig lidt held:
Millennium: – Jeg var nok lidt….øhhh … insisterende
– Jeg læste bøgerne, og tænkte ”Hold op – de må da blive filmatiseret”. Og da jeg så var i gang med den anden bog, fandt jeg ud af, at det var et lille svensk filmselskab, Yellowbird, der havde fået rettighederne til de her bøger af Stieg Larssons efterkommere. Så jeg fandt ud af hvem, der havde selskabet, Søren Stærmose, og tog op til ham i Stockholm: Jeg ringede til ham og sagde ”jeg synes det her er helt fantastisk – det kunne jeg godt tænke mig at lave”.
– Han var slet ikke begyndt at tænke i de baner endnu, havde ikke en gang fundet instruktøren, men jeg tror jeg lød sådan lidt …øhh.. insisterende (ha-ha). For hende der Lisbeth Selander havde virkelig brændt sig fast i min hjerne, så jeg havde skrevet et stykke musik, som jeg bare mente, det skulle lyde. Og havde det med på cd. Han syntes nok det var ret fantast-agtigt, fordi jeg insisterede på, at det skulle indspilles med kæmpestort orkester, at vi skulle have de allerbedste til det, og at det ville blive ”helt utroligt”. Men det endte med, at jeg lavede hele trilogien, siger Jacob Groth, der ikke betegner sig selv som soundtrack-nørd, men dog fremhæver Ennio Morricone og Bernhard Herrmann som store inspirationer.
Mange måder at komme ind i en film på
Vejen til opgaverne er meget forskellig. Hvis Jacob Groth læser en ”fantastisk bog” og hører den skal filmatiseres, så tager han selv kontakt – eller beder sin agent om det. Når det gælder henvendelserne udefra, har han agenten til at tage sig af det – og henvendelserne er der blevet mange af: – Jeg er et sted henne nu, hvor jeg kan vælge og vrage. Det er et utroligt privilegium, som jeg er meget, meget glad for, understreger han.
Og så er arbejdet også meget forskelligt:
– Der er lige så mange måder at komme ind i en film på, som der er måder at skrive en pop-sang på. Ved mange af dem jeg arbejder fast med, er jeg hurtigt inde i processen – allerede når de får ideen og laver de første skitser til manuskriptet. Så sidder jeg og læser om hovedpersonen og får en idé om, hvad det er for en historie, og hvor vi skal hen. Andre gange kommer jeg først ind i det, når optagelserne er slut, og man kommer til at tænke ”Orv, vi skal da også have en komponist med”. Så er der kortere fra opgave til handling, for det er et kæmpe logistisk arbejde at lave et film-score: at forstå det dramatiske, at få det til at passe, skrive alle temaerne, der skal til, orkestrere dem, arrangere dem, indspille dem – det er en kæmpelang proces. For slet ikke at snakke arbejdet forinden med godkendelse af de måske 60 stykker musik, der skal til i en film, remser Groth op, så man bliver totalt stakåndet.
Fra lærredet til scenen
Ideen til at spille koncerter med sin egen filmmusik, fik han i 2008, da han fik til opgave at lave musik til en strandkoncert foran det store palæ ved Cannes-festivalen – den gang var det med Athelas Ensemblet og hans daværende kone Misen som sanger. Efterfølgende koncerter i Stockholm og København lagde til interessen, og efterhånden som succeserne og omtalen voksede, arrangerede han selv sidste efterår en koncert i Los Angeles’ Greek Theatre. Et risikabelt sats – ingen kunne jo garantere succesen – men som endte så godt, at Groth nu fører ideen videre til Danmark. Men her med tilføjelse af musikken – og de levende billeder – fra “Ørnen”, “Rejseholdet” etc – ”der er blevet folkeeje herhjemme”.
Ambitioner? – Jo især en: – Jeg vil gerne vinde en Oscar for min musik. Ikke for at komme på den røde løber og dens slags – faktisk er jeg genert anlagt og ikke glad for det. Men for æren og anerkendelsen, der ligger i det, helt på samme måde, som jeg har været glad for de andre priser, det er blevet til, siger Jacob Groth.
Foto top, Lisbeth Selander i Millennium: Knut Koivisto. Indsat Jacob Goth-foto: Søren Rønholt.
— – –
BILLETTTER: Jacob Groth-koncerten torsdag 4, maj i Musikhuset Aarhus, er en special-forestilling og kræver særskilt billet. Læs mere her: “Millennium – en filmkoncert”.
– – –
TV-SERIER:
Midnight Texas, USA (2016)
Modus, Sverige (2015)
Wallstreet, USA (2014)
Unforgettable, USA (2012-15)
Livvagterne (2009-2010)
Ørnen (2004-05)
Krøniken (2004)
Rejseholdet (1999-2003)
Taxa (1997-98)
FILM:
Skin Trade, USA (2014)
Dead Man Down, USA (2013)
Flutter, UK (2010)
Millennium-trilogien, Sverige (2009)
To verdener (2008)
The Black Pimpernel, Sverige/Chile (2007)
Den grimme ælling og mig (2006)
Skagerrak (2003)
Drengene fra Sankt Petri (1991)
Otto er et næsehorn (1983)
Charly og Steffen (1979)
Vil du se min smukke navle (1978)