Animationsfilmen Back to Scratch er skabt i forbindelse med Odense Internationale Film Festivals konkurrence PlayOFF, og den er derfor produceret på blot 24 intense timer. Filmen er et samarbejde mellem Simon Ternowitz, der uddannet fra The Animation Workshop i Viborg, og Siri Frederiksen, der har arbejdet på flere kort- og dokumentarfilm i det århusianske filmmiljø.

Back to Scratch er en blanding af live-action og animation og er inspireret af både skyggespil, varieté og stumfilm, og filmen er udvalgt til SPOT fordi den på forbilledlig vis eksperimenterer med sin genre og demonstrerer et filmtalent, der hverken lader sig indskrænke af benspænd eller tidspres.

Filmen er en del af de 10 udvalgte film til SPOT Festivals Open Call for Film. Filmen har officiel visning i Remisen på Godsbanen lørdag den 6. Maj fra kl 13.00 – 16.00 under SPOT Festival.

SPOT festival ønsker at invitere sit publikum, folk i filmmiljøet og ikke mindst befolkningen til arrangementet, hvorfor der vil være gratis adgang for alle, uanset om man har armbånd til SPOT.

Se de andre udvalgte film til SPOT Open Call for Film: